BornFiber-kunder kan nu vælge Altibox på deres fiberforbindelse
04/08, 2025
Fra i dag får husstande på Bornholm og dele af Sjælland og Øerne mulighed for at vælge Altibox som deres TV- og internetudbyder gennem BornFibers fibernet.
BornFiber åbner deres fibernet for tjenesteudbyderen Altibox, hvilket betyder at husstande med adgang til BornFibers fibernet nu får endnu flere valgmuligheder på deres fiberforbindelse.
Altibox har en kundebase på over 900.000 internetkunder i Norge og Danmark, og nu styrkes dækningen med en ny udvidelse.
"Vi er meget glade for, at vi nu kan udvide vores markedsområde i Danmark. Vi har en attraktiv produktportefølje, vores serviceniveau er højt – og vi har tilfredse internet- og tv-kunder i hele landet. Vi glæder os over at kunne tilbyde husstande på Bornholm og dele af Sjælland og Øerne et alternativ med både stabile forbindelser og en unik tv-platform." Fortæller Søren Harding, administrerende direktør i Altibox Danmark.
Gennem samarbejdet med Altibox ser BornFiber nu frem til at byde endnu en tjenesteudbyder velkommen på deres fibernet.
”Vi ser frem til at få Altibox som udbyder. De er kendt for kvalitet, hvilket matcher vores værdier.” Siger Uffe Nielsen, direktør i BornFiber.
Samarbejdet mellem BornFiber og Altibox er formidlet gennem brancheplatformen OpenNet, som i forvejen har et succesfuldt partnerskab med de to parter. Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet, tilføjer afslutningsvis:
”Vi er glade for at kunne muliggøre endnu et samarbejde. I OpenNet skaber vi forbindelser uden grænser – helt enkelt. Det gælder både på tværs af samarbejdspartnere såvel som landsdele, hvilket samarbejdet her er et eksempel på.”
Om Altibox
Som Nordens største leverandør af fibernet har Altibox i 15 år leveret stabile og konkurrencedygtige løsninger til danske husstande. Altibox har opbygget en kundebase på over 900.000 internetkunder og mere end 500.000 TV-kunder i Norge og Danmark. Altibox er kendt for sin høje kundetilfredshed, og for at levere en kundeoplevelse, hvor både service, kvalitet og brugervenlighed er i top.
Om BornFiber
BornFiber er en serviceudbyder og netværksejer med rødderne i den bornholmske granit. I 2005 tog BornFiber de første spadestik til at imødekomme bornholmernes ønske om et bedre netværk, og dækker nu mere end 9 ud af 10 adresser på solskinsøen. Siden 2022 har BornFiber udvidet netværket til udvalgte byer på Sjælland og Øerne heriblandt Nakskov, Korsør, Ishøj, Greve, Bagsværd & Frederiksværk. BornFiber har en mission om at bruge den teknologiske udvikling til at sikre lynhurtigt internet på Bornholm, Sjælland & Øerne. BornFibers passionerede medarbejdere arbejder ud fra en fælles vision: At gøre BornFiber til den mest attraktive netværksudbyder på første klasses fiberinfrastruktur.
Om OpenNet
OpenNet leverer en samarbejdsmodel og IT-platform til åbning af fibernet, som gør det nemmere for tjenesteudbydere og netejere at samarbejde. Det gavner både samarbejdspartnere og ikke mindst slutkunderne, som får flere valgmuligheder på deres fiberforbindelser. OpenNet samarbejder med en lang række netejere og tjenesteudbydere på det danske marked og dækker 1,2 mio. adresser. OpenNet er et selvstændigt selskab, som er ejet af en af Danmarks største energikoncerner, Norlys, og har været i drift siden 2019.
Billede fra venstre:
- Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet
- Uffe Nielsen, direktør i BornFiber
- Søren Harding, administrerende direktør i Altibox Danmark